VARMEPRIS 2023

27. oktober 2022

Kære varmeforbrugere

I forbindelse med udsendelse af 4. acontorate, som dækker 4. kvartal 2022, varslede vi, at varmeprisen for 2023, som tingene så ud på det tidspunkt, ville kunne stige fra kr. 625,00 pr. MWh i 2022 til i omegnen af kr. 2.000,00 pr MWh.

Vi fastholder varslingen, selv om der siden har været et markant fald i både el- og gaspriser, sådan, at det i dag ikke ser helt så slemt ud for varmeprisen i 2023, som for en til to måneder siden. Vi kan kun håbe på, at tendensen holder, så vi i december kan lave et fornuftigt budget for 2023.

Vi konstaterer, at I som forbrugere har taget imod opfordringen til at spare på energien. Det er vi meget taknemmelige for i den daglige planlægning af varmeproduktionen. 

Vi kan kun opfordre til at man fortsat sparer på energien og har opmærksomhed på at afkøle fjernvarmevandet mest muligt.